View in browser
alt_text

DN Sorø

Nyheder

fra din lokale DN afdeling

Kære Naturelsker

 

I dette nyhedsbrev indbyder vi til et foredrag med Michael Stoltze den 18. januar 2023 kl. 19.00 og til "Platikposefrit Sorø"s SY-marathon den 18. februar 2023. - På gensyn til to DN Sorø arrangementer.

     
Koldekilde sommerfuglehave-1

HUSK DET NU !!

 

DN Sorø indbyder til et tankevækkende foredrag med Michael Stoltze, biolog, ph.d., fotograf, foredragsholder og forfatter.

 

Onsdag den 18. januar 2023 kl. 19.00

på Værkerne, Frederiksvej 27, Sorø

 

”En forsvarstale for skaberværket og kampen for at bevare og genoprette livets mangfoldighed” er overskriften på foredraget.

 

Vi er midt i en krisetid. Klimakrise, biodiversitetskrise mv. Men vi har stort set den viden og teknologi, der skal til for at løse kriserne. Vejen til en rig natur og et bedre og mere bæredygtigt liv går via indsigt, samarbejde og handling. Det er ikke et offer, at vi giver meget mere plads til naturen og vores medskabningers frie og vilde liv. Tværtimod - det er en gave og en nødvendighed for os.

Foredraget ledsages af et væld af billeder af stort og småt fra naturen og kommer med bud på de vigtigste ting, vi hver især kan gøre for at få en rigere natur. Bagefter vil der være tid til spørgsmål og debat. -
Og der er gratis adgang, ligesom alle er velkomne.

     
stofposer

Kom til SY-marathon og støt "Plastikposefrit Sorø"

 

Lørdag d. 18. februar 2023 fra kl. 10.00 til kl. 15.00.

på Værkerne, Frederiksvej 27, Sorø

 

Plastikposefrit Sorø er et initiativ fra DN Sorø, hvis formål er at mindske brugen af plastikposer i Sorøs handelsliv til gavn for klima og miljø.

 

Skoler og frivillige er i gang med at sy indkøbsnet af genbrugsstof, som skal ud i byens butikker som et alternativ til plastikposer. Der skal bruges en stor mængde net, for at projektet kan komme i mål, og vi inviterer derfor til et hyggeligt SY-marathon, hvor vi sammen vil forsøge at fremstille så mange net som muligt i løbet af 5 timer.

 

Du kan være med alle 5 timer, eller du kan være med en del af tiden, i det tidsrum der passer dig. Det er ikke nødvendigt med sykundskaber, da der også skal tegnes op på stof, klippes ud, vendes hanke og stryges mærker på de færdige net.

 

DN stiller med 4-5 symaskiner, men du er også meget velkommen til at tage din egen maskine med. Vi har en større mængde genbrugsstof, men har du selv noget liggende, som du vil give til projektet, så tag det gerne med. Du er også velkommen til at kigge forbi med en stofdonation.

 

Der er kaffe og kage i løbet af dagen, og der bliver serveret pizza ved frokosttid.

Sæt derfor kryds i kalenderen lørdag d. 18. februar, inviter moster, mormor, søster, bror, barnebarn med til en hyggelig dag, der er med til at gøre en forskel for klimaet.

For at vi kan danne os et overblik over mængden af kaffe og kage, vil det være dejligt, hvis du vil give os besked på tlf. nr. 29 71 78 38 (Katja) eller mail katjaparlo@gmail.com, hvis du kigger forbi.

 

Er du blevet nysgerrig og gerne vil vide lidt mere om projekt Plastikposefrit Sorø, kan du kigge her Facebookgruppe eller her TV 2 øst

     
  • Redaktion af nyhedsbrev:

  • Niels Hilker,

  • formand for DN Sorø

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, København Ø, Danmark 2100, +45 39 17 40 00

Unsubscribe Manage preferences