View in browser
alt_text

DN Sorø

Nyheder

fra din lokale DN afdeling

Kære Naturelsker

 

I dette nyhedsbrev inviteres du til informationsmøde om Sorø Økojord og til DN Sorøs Årsmøde den 9. november 2022. - På gensyn.

sorø økojord infomøde

Kom og hør mere om Sorø Økojord

Informationsmøde den 26. oktober 2022

 

DN Sorø opfordrer interesserede til deltager i et informationsmøde om Sorø Økojord 26. oktober 2022 kl. 19:00 på Værkerne, Frederiksvej 27, 4180 Sorø.

 

Her vil de lokale initiativtagere fortælle mere om ideen, direktør Kim Qvist fra Dansk Økojord vil berette om de hidtidige erfaringer, aktiesalg m.v. Derudover vil en landmand fortælle om livet på en af Dansk Økojords gårde. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at stille spørgsmål.

 

Informationsmødet arrangeres i samarbejde med DN Sorø, og du kan læse mere om arrangementet her

 

bestyrelsen

DN Sorøs Årsmøde har fokus på fredninger

onsdag den 9. november 2022

 

DN Sorø holder Årsmøde den 9. november 2022 kl. 19.00 på Værkerne, Frederiksvej 27, Sorø. Her vil Lena Bau, fredningsmedarbejder i DNs Sekretariat, sætte fokus på fredningerne i Sorø Kommune. Hvor mange har vi, hvordan er de beskyttet, hvordan bliver de passet og af hvem.

 

Efter en kort pause er der kl. 20.15 selve Årsmødet med dagsorden iflg. vedtægterne. 

 

Bestyrelsen - der ses på fotoet - vil forelægge den skriftlige beretning, som formanden Niels Hilker på selve mødet vil udbygge og supplere med en mundtlig beretning. Herefter er der mulighed for debat.

 

På Årsmødet skal der også vælges medlemmer til bestyrelsen og suppleanter, ligesom det - som altid - vil være muligt at tilslutte sig en af DN Sorøs mange arbejdsgrupper.

 

Bestyrelsen ser frem til et godt fremmøde på Årsmødet, der er en god anledning for medlemmer af DN Sorø til at udveksle synspunkter om, hvordan vi lokalt kan passe på naturen og understøtter den grønne omstilling.

 
Facebook
Instagram
Twitter
LinkedIn

DN Sorø

Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø, Danmark
T. +45 39 17 40 00

Min Konto | Opdater Præferencer | Afmeld