View in browser
alt_text

DN Sorø

Nyheder

fra din lokale DN afdeling

Kære Naturelsker

 

Dette nyhedsbrev har fokus på tre vigtige datoer. Den 26. oktober, den 1. november og den 9. november 2022. - Hvorfor, kan du læse nedenunder. 

sorø økojord infomøde

Kom og hør mere om Sorø Økojord

Informationsmøde den 26. oktober 2022

 

DN Sorø opfordrer interesserede til deltager i et informationsmøde om Sorø Økojord 26. oktober 2022 kl. 19:00 på Værkerne, Frederiksvej 27, 4180 Sorø.

 

Her vil de lokale initiativtagere fortælle mere om ideen, direktør Kim Qvist fra Dansk Økojord vil berette om de hidtidige erfaringer, aktiesalg m.v. Derudover vil en landmand fortælle om livet på en af Dansk Økojords gårde. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at stille spørgsmål.

 

Informationsmødet arrangeres i samarbejde med DN Sorø, og du kan læse mere om arrangementet her

 

vlgermde.095447

Husk, når du skal stemme den 1. november 2022

 

Giv naturen lov

 

Med "Giv naturen lov” opfordrer DN vælgerne til at stemme grønt.

For naturen er i krise, og vi mister arter i et højere tempo end på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie. Klimaforandringerne buldrer afsted. Landbrugets andel af CO2-udledningerne står til at vokse frem mod 2035, mens udledningerne af kvælstof til vand­miljøet skaber algevækst, iltsvind og fiskedød. Og år efter år sættes der rekord for fund af sprøjtegifte i vores drikkevand. Vi står med andre ord i en natur-, miljø- og klimakrise,.

 

Naturen har brug for en naturlov, en såkaldt biodiversitetslov, som skal hjælpe med at stoppe tilbagegangen af arter og naturtyper. Den nuværende lovgivning på området tilgodeser ikke vild natur. Selv i områder, der skulle være beskyttet, går naturen tilbage. En Naturlov skal sikre mere natur og reel beskyttelse. Loven skal indeholde bindende mål, der sikrer politisk handling - ligesom vi kender det fra klimaloven. Den skal give hjemmel til at oprettet en Naturzone under Planloven, hvor vild, selvbærende natur har 1. prioritet og hvor vild natur er juridisk langtidsbeskyttet.

 

Erfaringerne fra Sorø Kommuner, med ret mange dispensationer til ugunst for naturen, kunne tilsige, at Naturzone-administrationen skal frigøres fra kommunalt regi og placeres fx Regionalt eller i en Styrelse.

 

Derfor, stem på partier, der vil arbejde for en naturlov og skriv gerne under på ønsket om en Dansk Naturlov. DN vil efter valget aflevere underskrifterne til Folketinget og den nye Regering. - Link til Underskrift

bestyrelsen

DN Sorøs Årsmøde har fokus på fredninger

onsdag den 9. november 2022

 

DN Sorø holder Årsmøde den 9. november 2022 kl. 19.00 på Værkerne, Frederiksvej 27, Sorø. Her vil Lena Bau, fredningsmedarbejder i DNs Sekretariat, sætte fokus på fredningerne i Sorø Kommune. Hvor mange har vi, hvordan er de beskyttet, hvordan bliver de passet og af hvem.

 

Efter en kort pause er der kl. 20.30 selve Årsmødet med dagsorden iflg. vedtægterne. 

 

Bestyrelsen - der ses på fotoet - vil forelægge den skriftlige beretning, som formanden Niels Hilker på selve mødet vil udbygge og supplere med en mundtlig beretning. Herefter er der mulighed for debat.

 

På Årsmødet skal der også vælges medlemmer til bestyrelsen og suppleanter, ligesom det - som altid - vil være muligt at tilslutte sig en af DN Sorøs mange arbejdsgrupper.

 

Bestyrelsen ser frem til, at der deltager mange i Årsmødet, som er en god anledning for medlemmer og øvrige interesserede til at udveksle synspunkter om, hvordan vi lokalt kan passe på naturen og understøtter den grønne omstilling.

 
Facebook
Instagram
Twitter
LinkedIn

DN Sorø

Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø, Danmark
T. +45 39 17 40 00

Min Konto | Opdater Præferencer | Afmeld